Arkiv for kategorien ‘Blog’

Stalls!

fredag, 18. maj 2007

Idag var endnu en dag med projekt og gejl… …indtil vi spænede ud og slog os selv halvt fordærvede…

Vi har haft en hyggelig aften med shawarma på bryggen og skates et par hundrede meter fra rådhuspladsen 

Jeg har en del “mentale blokader” jeg skal have overvundet mht. mine nye rulleskøjter. Det virker overhovedet ikke særlig naturligt for mig at spænde hjul under mine fødder for derefter at hoppe rundt på ting, men jeg vil dæleme gerne! Jeg skal bare lige forklare mit bekymrede sind, at det nok skal gå alt sammen.

Som aftenen skred frem fik jeg da lavet et par stalls (hvor man bare hopper op på en kant, står fast og hopper ned igen). Damn, jeg glæder mig til at lave nogen grinds!

 

 

Engang skal jeg være sej nok til at lave sådan en video – hyg jer med den så længe…

Woohoo! For?

onsdag, 16. maj 2007

Jeg har lige være i Netto i øsende regnvejr – på bare tæer!

Jeg har rendt rundt i bare tæer den sidste måned efterhånden, men idag genoplevede jeg lige glæden ved at hoppe i vandpytter med bare tæer – en ting jeg ellers ikke har gjort siden jeg var ganske ung…

Det var ganske enkelt en fantastisk oplevelse, og kan varmt anbefales til andre barfodsentusiaster!

Ellers render jeg bare rundt og nyder at være forårskulret for tiden. Det er jo den fantastiske tid på året, hvor det så småt går op for folk, at de ikke pinedød skal pakke sig ind i tusind trøjer, tørklæder og andet godt fra skabet, inden de vover sig ud i det fri.

Airplay!

onsdag, 14. februar 2007

Idag er det onsdag. Jeg sidder i 200S mod Lyngby, og er på vej til DTU for at hænge plakater op, så vores show den 22/2 kan få lidt exposure der hvor løjerne rent faktisk foregår. Generelt går det helt fantastisk med bandet for tiden – over al forventning. Rasmus kom tilbage til DK, og var klar til at øve den 3/1. Det lød næsten som om han ikke havde været væk!

 

De to shows i februar har været rigtig god opvarming til at få gjort resten af pladen færdig, og en fantastisk rar fornemmelse for os alle fire, som ellers ikke har spillet live siden vi spillede på The Rock sidste sommer.

 

Hele humøret gik et yderligere hak op ad humørstigen, da Jesper ringede rundt i lørdags, og fortalte at vi blev spillet på DR Modern Rock. Ved nærmere undersøgelser viste det sig, at “new faces” og “shoegazer” fra PROMO 06 er blevet spillet på den kanal tre gange om dagen siden 31/1. Lur mig, om ikke jeg lige kneb en lille glædeståre mens jeg stod der med Jesper i røret…

 

På torsdag spiller vi så i kælderbaren på DTU, og vi har knoklet for at få så mange som muligt til at dukke op. Koncerten bliver både videofilmet og optaget digitalt, hvilket forhåbentlig resulterer i 13 superfede live-videoer, vi kan smide på youtube.com og planetofsound.dk – så jeg håber virkelig i alle vil dukke op, og gøre aftenen til en uforglemmelig oplevelse for os. Så lover jeg personligt at vi vil gøre alt for at i får en lige så stor oplevelse.

 

Den sidste måneds tid er altså gået med eksamenslæsning og marathon-øvere. Det er bare lidt som om forhåbningerne til koncerten på torsdag og vores nyfundne placering på DR’s playlister helt overskygger det 9-tal jeg fik for vores projekt fra 1.semester.

 

Lange øvere, live-jobs og nu osse airplay på Danmarks Radio… fuck, jeg elsker det! Forhåbentlig er det første skridt på vejen til den tilværelse, jeg så længe har næret et brændende ønske om…

Puh!!!

torsdag, 1. februar 2007

Der er sket så mange ting, jeg ikke har nået at blogge om den sidste måneds tid eller to, og som jeg heller ikke har tid til at blogge om nu, men bare lige hurtigt ridse op i ukronologisk rækkefølge – så må den detaljerede version af historierne komme senere.

 

  • Red Hot Chili Peppers (forum)
  • forberedelser til roskilde festival med muskelsvindfonden
  • masser af øverier med bandet
  • mit nye job
  • beståede og dumpede eksaminer
  • forberedelser til live-jobs med Planet Of Sound, ansøgning til spot festivalen og meget meget mere om pladen
  • real dirty curves
  • kaizers orchestra (tobakken)
  • den spøjseste date til dato
  • og alt det andet jeg har glemt

 

Fredag spiller jeg med Planet Of Sound på IHK’s fredagsbar “Verners Baggård” sammen med Late August. LA går på kl. 17, og vi går på kl. 18… kom nu for dælen og drik nogen bajre til en gang go’ rock’n’roll!!!

lørdag bener jeg hjem til de gamle og holder weekend… Skal høre min kære broder spille. De opfører “Joseph and the Technicolor Dreamcoat” for tiden. damn, jeg glæder mig!!

 

I’ll be Bach (Johan-Sebastian, that is…)

Planet Of Sound[waves]

tirsdag, 9. januar 2007

efter lang tids nørden med indspilninger og den nylige udgivelse af PROMO 06, er Planet Of Sound tilbage i øveren. Rasmus er kommet sikkert tilbage fra canada, og kvartetten er fuldtallig. Det er en helt fantastisk og længe ventet fornemmelse at spille rigtigt sammen med drengene igen.

Hvem skulle have troet at et halvt år uden rigtige øvere skulle være værre end et helt år uden sex? -de to ting minder meget om hinanden inde i mit lille hoved… Jeg skal have begge ting for at fungere optimalt, men hvis jeg skulle undvære den ene af delene i længere tid, havde jeg nok valgt damerne fra – no offense 

Nevermind – brug hellere krudtet på de næste to Planet Of Sound koncerter – henholdsvis den 2/2 og 22/2. Nærmere info kan fås på planetofsound.dk. Be there, or be squirrel!

Godt Flyt?

fredag, 5. januar 2007

klokken er 9.33, og der er knap en halv time til jeg skal ind og fremlægge mit indslag om vektorgeometriens planer i rummet
- jeg havde helt glemt hvor meget jeg IKKE gider at have matematik. Ikke fordi jeg ikke kan finde ud af det, men jeg gider bare ikke… Så spændende er det heller ikke at regne på streger og figurer i et fiktivt rum
Når det så er sagt, skal det lige siges, at jeg har knoklet 24/7 hele december for at få legestue4’s eksamensprojekt færdigt til det skulle afleveres den 18, samtidig med at vi også knoklede løs i Planet Of Sound med vores promo 06, som i skrivende stund ligger på skrivebordene hos A&R-folk på radiostationer og pladeselskaber landet over.

December måned var jo også pakkeditgrejsammenogflytdettiletandetsted måneden. Rasmus og Eva Marie kom hjem i starten af januar efter et halvt år i Canada – og så ville de vistnok gerne have deres lejlighed igen, så det fik de…
I stedet for, er jeg havnet på kollegiet igen, og denne gang er jeg blevet min gamle nabos overbo, så jeg beholder det gode selvskab
Juleaften var fin, og havnede i familiens skød – som sovsen – og nytårsaften blev holdt med søsser, daniel, emil og (classy!) jesper fra legestue4.

Der er voll gaß ober hele linjen, og jeg glæder mig utrolig meget til mine eksamener er overstået. Jeg har lovet mig selv, at der ikke skal mere øl fisse og hornmusik til før jeg har overstået dem…

…men nu må vi se :D