Hvordan kan det være folk automatisk tror, at bare fordi de har tabt deres varer lige uden for en forretning, burde forretningen erstatte de tabte varer?
Når jeg jobber på min lille Statoil, på den anden side af vejen, er det faktisk pænt tit der kommer en kunde tilbage efter meget kort tid med spørgsmålet “Undskyld – jeg tabte min (indsæt-selv-vare-her), så den gik i stykker. Må jeg få en anden?”
Herefter er det så min tur til at forklare kunden, at i det øjeblik kundens betaling er gennemført, er varen ikke længere Statoils ejendom, og dermed skal den ødelagte vare erstattes af kunden selv, såfremt en medarbejder fra Statoil ikke var skyld i at varen blev ødelagt.
Samtidig kan jeg så tænke “Fjols! Du har jo selv smadret flasken, fordi du var for nærig til at give de to kroner ekstra for posen. Sådan er det, når man forsøger at balancere 15 pilsnere under den ene arm mens man fumler med bilnøgler i den anden…”
Jeg kan selvfølgelig sagtens se, at det var den onde, onde asfalt, der sugede de overprisbetalte pils du selv skulle have haft…
…og jeg kan sagtens forstå du synes det er statoils skyld det hele…
…og jeg kan også godt forstå du synes det er vildt ringe service, når jeg for femte gang skal forklare dig, at det ikke er mig, der har smadret dine øl, så derfor skal jeg ikke erstatte dem…
…men jeg spurgte faktisk om du ville have en pose. Fat det så!