Arkiv for december 2008

Hvad er det folk ikke forstår?

fredag, 19. december 2008

Hvordan kan det være folk automatisk tror, at bare fordi de har tabt deres varer lige uden for en forretning, burde forretningen erstatte de tabte varer?

Når jeg jobber på min lille Statoil, på den anden side af vejen, er det faktisk pænt tit der kommer en kunde tilbage efter meget kort tid med spørgsmålet “Undskyld – jeg tabte min (indsæt-selv-vare-her), så den gik i stykker. Må jeg få en anden?”

Herefter er det så min tur til at forklare kunden, at i det øjeblik kundens betaling er gennemført, er varen ikke længere Statoils ejendom, og dermed skal den ødelagte vare erstattes af kunden selv, såfremt en medarbejder fra Statoil ikke var skyld i at varen blev ødelagt.

Samtidig kan jeg så tænke “Fjols! Du har jo selv smadret flasken, fordi du var for nærig til at give de to kroner ekstra for posen. Sådan er det, når man forsøger at balancere 15 pilsnere under den ene arm mens man fumler med bilnøgler i den anden…”

Jeg kan selvfølgelig sagtens se, at det var den onde, onde asfalt, der sugede de overprisbetalte pils du selv skulle have haft…

…og  jeg kan sagtens forstå du synes det er statoils skyld det hele…

…og jeg kan også godt forstå du synes det er vildt ringe service, når jeg for femte gang skal forklare dig, at det ikke er mig, der har smadret dine øl, så derfor skal jeg ikke erstatte dem…

…men jeg spurgte faktisk om du ville have en pose. Fat det så!

Nulrum – Tomrum?

fredag, 12. december 2008

Der er ikke sket noget på bloggen i lang tid. Jeg har ikke kunnet tage mig sammen til at blogge rigtigt siden august sidste år, og det er endnu længere siden jeg har blogget regelmæsigt. Det skal der laves om på, sgu!

Jeg har brugt lang tid på at (op)finde en grafisk retning for siden, og det har taget al min tid. Først for nylig gik det op for mig, at det grafiske i virkeligheden bare skulle skæres ned til et minimum, så jeg kunne koncentrere mig om indholdet i første omgang. -værsgo’ siger jeg bare!

 

Jeg ligger i sengen med optagelser af gårsdagens øver i høretelefonerne, og nyder at suge nye indtryk til mig. Planet of Sound er blevet et helt andet band siden Morten begyndte at tæske trommerne. Masser af nosse, nerve og nærvær – det er fedt at være med til.

Vi planlægger en opvarmningsfest på kollegiet i februar/marts for at varme op til det første job næste år på Det Gule Pakhus i Horsens. Hold øje med invitationen – den kommer lige på den anden side af jul.